GreveLandsby.DK

Forum for Greve Landsbys beboere
Dato og tid er man sep 28, 2020 11:33 am

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: tors okt 11, 2012 8:59 pm 

Tilmeldt: søn mar 11, 2012 2:03 am
Indlæg: 131
På foranledning af Greve Landsbylaug har Greve Kommunes tekniske forvaltning bedt ingeniørfirmaet NIRAS om at vurdere om det er teknisk muligt at lade åen løbe i sit originale løb nord om det store træ midt på engen. Forventningen er at hvis det kan lade sig gøre, så vil Greve Forsyning blive bedt om at fylde/fjerne den å-slyngning der går mest ind på engen, ca. midt på engen.

Resultatet er desværre som følger:

Udtalelse fra NIRAS 9. okt. 2012:
I forbindelse med slyngning af Grevebækken har interessenter ønsket åen fortsat i sit oprindelige løb tæt forbi et stort piletræ, hvor der i dag er et mindre udløb. I forbindelse med projektet skal bækken imidlertid graves længere ned i terræn for at udligne faldet mod udløbet i rørføringen. Det vil betyde, at der skal graves yderligere materiale af 1-1½ m fra træets stamme. Ved besigtigelse blev det iagttaget, at større rødder er beliggende over eksisterende terræn i den gamle vandløbsbrink og i bunden af det oprindelige vandløb ligger piletræets finrødder lige under overfladen. Yderligere udgravning i forhold til det eksisterende terræn vil påvirke træets rodnet voldsomt. Udgravningen vil medvirke til ensidig påvirkning af rodklumpen, hvilket kan føre til destabilisering og fare for, at træet vælter.

Piletræet er gammelt og meget stort, og en reduktion af rodklumpen i den størrelsesorden, som udgravningen vil medføre – udover stor risiko for, at træet kan dø eller destabiliseres og vælte - at træet vil reducere i sin krone for at modvirke reduktionen af rodnettet. Dette kan betyde mange døde grene og fare for nedfald af disse på det nærliggende fortov og opholdsarealet som sådan.

Endelig skal det i forbindelse med besigtigelsen nævnes, at der på den kommende halvø ved et andet ældre piletræ findes et antal asketræer, som hæmmer pilens vækst. Endvidere viser flere af disse asketræer tegn på askens visnesyge, og har endvidere større sår, som kan være indgang for svampe. Disse bør i forbindelse med projektet fjernes for at forbedre forholdene for de tilbageværende store piletræer, som er et gennemgående landskabeligt træk på arealet.

I forbindelse med fældning af træer på arealet, men også generelle jordarbejder må det indskærpes, at der skal tages hensyn til de eksisterende piletræer, således at rødderne ikke trykkes af tungt maskineri, eller at der i forbindelse med fældning skabes skrab eller andre sår på de tilbageværende piletræer.
....................................................
NIRAS
Sortemosevej 2, 3450 Allerød
www.niras.dk
Telefon 4810 4200, Fax 4810 4300


Top
 Profil  
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team